Om Fuglhøjgaard

Fuglhøjgaard er en lille familiegård ved Egtved, hvor vi holder grise, kvæg og geder. Dyrene lever ude hele livet, og en stor del af gårdens jord bruges enten direkte af dyrene eller til at dyrke deres foder.

For os hænger dyr, jord, natur og mad tæt sammen.

En gammel gård der fik dyr igen

Selve Fuglhøjgaard er fra 1870 og har stadig stort set det samme jordtilliggende, som gården havde dengang.

På den gamle Fuglhøjgaard havde man blandt andet malkekvæg, grise og høns, og gården var faktisk i drift helt frem til slutningen af 1970’erne.

Da vi overtog stedet, var der ikke længere dyr på gården. Jorden var forpagtet ud og blev drevet konventionelt, og insekt- og fuglelivet var ikke særlig varieret.

Da vi selv overtog driften af jorden, begyndte vi omlægningen til økologi og lagde arealerne om til blandt andet kløvergræs.

Det begyndte egentlig ret beskedent med fire geder. De blev hurtigt suppleret af to køer og derefter seks grise. Og så tog det lidt fart.

For undervejs opdagede vi, hvor meget vi faktisk holdt af at passe dyrene. Vi havde begge kontorjobs og havde egentlig ingen planer om, at vi skulle være bønder. Men udelivet og arbejdet med dyrene trak så meget, at det nu er det, vi er.

Vi lærte meget af det praktiske ved at tale med gamle avlere. Deres erfaring og input til vores egne tanker om, hvordan vi gerne ville holde dyrene, har været guld værd.

Der har været masser af udfordringer ved at blive bønder. Heldigvis har meget få af dem handlet om selve dyrene. Når en gammel maskine går i stykker, en ekstern leverandør skuffer, eller der opstår noget andet bøvl, ender vi derfor tit med den samme konstatering:

I det mindste har dyrene det godt.

Vores måde at drive landbrug på

Et naturligt liv

Vores tanke med dyrene er egentlig ret enkel: 
Vi forsøger at give dem et så naturligt liv, som vi kan, inden for de rammer vi kan tilbyde.

Et længere og bedre liv

Vi synes også, at de skal have lov til at leve så længe, som det er praktisk og økonomisk muligt for os.
Produktionen handler derfor ikke om at få dyrene hurtigst muligt frem til slagtning, men om at give dem god plads, 
god tid og så lidt stress som muligt gennem hele livet.

Et liv tilpasset dyret

Hvordan livet for dyrene på gården ser ud, er forskelligt fra art til art. En gris har andre behov end en ko, 
og en ged har andre behov end dem begge. Derfor forsøger vi heller ikke at presse dem ind i den samme måde at leve på.

Det kan du læse meget mere om på siderne om vores grise, kvæg og geder.

Dyr og jord hænger sammen

Vi prøver at indrette gården, så de forskellige dyr og arealer supplerer hinanden.

Kvæget går om sommeren på store arealer med kløvergræs. Gederne samgræsser med kvæget, men spiser gerne meget af det, køerne lader stå. De tager blandt andet unge skud af tidsler og brændenælder og holder vegetation og buske nede omkring vores små vådområder og langs skrænten ned mod bækken.

Grisene påvirker jorden på en helt anden måde. De roder, graver, laver mudderhuller og vender jorden, mens de bevæger sig rundt på deres folde.

Dyrene flyttes mellem forskellige dele af gården, og arealerne får derfor forskellige funktioner gennem året. Nogle bruges til sommergræsning, andre til vinterfoder, og nogle får med mellemrum besøg af geder eller andre dyr, når det passer ind i driften.

Vi er under omlægning til økologi og driver jorden uden sprøjtemidler og kunstgødning.

Racerne er valgt med omhu

Vores grise og kvæg er gamle danske bevaringsværdige racer.

Grisene er Dansk Landracesvin anno 1970. også kendt som Bacongrisen, og vores kvæg er Jysk Kvæg.

Ved at holde og avle på disse er vi sammen med andre avlere med til at bevare racer, som ellers findes i meget små bestande.

Hos gederne har vi truffet et andet valg. Den bevaringsværdige danske ged er først og fremmest en malkeged, og vi har simpelthen ikke kapacitet til at udnytte mælken. 
Derfor holder vi i stedet sydafrikanske Boergeder, som er udviklet som kødrace.

Vi vil gerne bevare de gamle danske racer, hvor det giver mening for den måde, vi driver gården på. Men dyrene skal også passe ind i helheden.

Vi prøver at bruge hele dyret

Når man har brugt lang tid på at passe et dyr, synes vi også, at det giver mening at bruge så meget af det som muligt.

Derfor følger vores sortiment de dyr, vi har – ikke omvendt.

Det betyder, at vi ikke kun sælger de mest populære udskæringer. Vi bruger også kød til pølser og pålæg, de mindre kendte udskæringer, kød til gryderetter, ben og indmad.

Nogle varer er derfor kun tilgængelige indimellem. Sådan må det nødvendigvis være, når udgangspunktet er hele dyr og ikke en ønskeliste over bestemte udskæringer.

Et mere levende landskab

Noget af det, der har overrasket os est, er, hvor meget dyrene ser ud til at have ændret livet på gården.

Grisenes oproden, mudderhuller og gødning, køernes kokasser og klovspor og gedernes afgræsning og gødning påvirker jorden og vegetationen på vidt forskellige måder. 

Samtidig flytter vi dyrene rundt mellem arealerne, så påvirkningen hele tiden ændrer sig fra sted til sted.

Gederne hjælper eksempelvis med at holde nogle af de kraftige planter tilbage, så færre arter får mulighed for at dominere naturområderne.

Andre steder bliver jorden rodet op, trampet ned eller gødet. Det giver en masse små forskelle rundt omkring på gården. 

Vi oplever, at resultatet er blevet et langt større og mere varieret insektliv. Og med insekterne er fuglene fulgt efter.

Vi ser nu langt flere forskellige fugle på gården – også fugle, som vi tidligere stort set kun havde set billeder af.

Så nu er vi godt på vej mod, at Fuglhøjgaard kan leve op til sit gamle navn igen.