Jysk Kvæg på Fuglhøjgaard
Vores kvæg lever ude hele livet.
Kalve
En ko får som udgangspunkt én kalv om året. Kalven går sammen med sin mor, til den er omkring 10 måneder gammel.
I den tid lever kalven som en naturlig del af flokken sammen med sin mor og de øvrige dyr.
Køerne er glimrende mødre, og det er sjældent, at vi bliver nødt til at hjælpe ko og kalv med at knytte bånd.
Når vi adskiller ko og kalv ved cirka 10 måneder, oplever vi, at de på det tidspunkt stort set er blevet uafhængige af hinanden. Vi mærker sjældent nogen særlig reaktion på adskillelsen, og ko og kalv kalder normalt heller ikke på hinanden.
På det tidspunkt har de stadig et bånd, men køerne foretrækker de andre køers selskab, og kalvene er mere sammen med de andre kalve.
For os er det et ret godt tegn på, at de har fået den tid sammen, de havde brug for.
Naturlig avl og ro i flokken
Køerne går i mindre flokke, som passer til den tyr, vi bruger til den enkelte flok. Det giver stabilitet og mindsker stress, flytninger og hierarkiske kampe.
Vi forsøger at samle kælvningerne, så årets kalve kommer sidst i april.
Omkring midten af juni lukkes tyren ind til køerne og årets kalve. Her går han sammen med flokken i cirka tre måneder. Derefter kommer han tilbage til tyreflokken, hvor han går sammen med de andre tyre resten af året.
På den måde foregår bedækningen naturligt i flokken, og ko, kalv og tyr får lov til at leve sammen gennem sommeren.
Tyren er faktisk blid ved de små kalve, og når de bliver lidt større, begynder de at ville lege med ham. Det synes han umiddelbart er lidt træls, og så går han bare sin vej.
Livet på marken
Dyrene har rigeligt med læskure og frisk halm at ligge på. Det er fuldstændig uproblematisk for dem at gå ude hele året, så længe de har læ, da deres pels tilpasser sig sæsonen og temperaturen.
Fra engang i april til engang i oktober går de på store arealer med veletableret kløvergræs, hvor de selv kan græsse alt det, de har brug for. En flok har typisk mellem 18.000 og 26.000 m² at gå på, afhængigt af flokkens størrelse.
Resten af året fodrer vi dem ad libitum med kløvergræs, som vi har høstet på vores andre arealer.
De får aldrig kraftfoder eller korn, og alt foder og al halm er naturligvis økologisk.
Vi sørger løbende for masser af frisk vand. Om efteråret får de desuden æbler fra vores mange gamle æbletræer.
Jysk Kvæg
Vores kvæg er af den bevaringsværdige danske race Jysk Kvæg.
Racen var i århundreder udbredt på gårde og husmandssteder i Jylland og var grundlaget for den traditionelle jyske studehandel.
Studene blev drevet sydpå ad drivvejene langs den jyske højderyg for blandt andet at blive solgt på markederne i Nordtyskland.
Naturlige variationer
Jysk Kvæg findes i tre farvevarianter: Sortbroget, blakbroget og gråbroget.
I begyndelsen af 1900-tallet blev avlen i stigende grad koncentreret om det sortbrogede kvæg, og den gråbrogede variant blev meget sjælden.
I dag findes alle tre varianter stadig. Vi synes nu, at det er lidt sjovere at have dem alle sammen og dermed være med til ikke bare at bevare racen, men også at bevare variationen inden for den.
Mørkt, marmoreret og mørt kød
Kødet fra vores Jysk Kvæg har en utrolig flot, mørk farve samt er flot marmoreret.
Kødet er desuden mørt og svinder kun begrænset under tilberedning.
Sikker og rolig håndtering
Hvert eneste dyr bliver tilset mindst én gang dagligt. Det gælder året rundt, uanset om de går på sommergræs eller vinterfold.
Vi bruger samtidig meget tid på at gøre dyrene tamme og trygge ved os. Æblerne hjælper godt til med det, men den daglige kontakt betyder mindst lige så meget.
Det gør arbejdet med dyrene både nemmere og sikrere og reducerer deres stress, når vi eksempelvis skal flytte dem til et friskt areal eller på anden måde håndtere dem.
Lang levetid og en god afslutning
Når kalvene er omkring 10 måneder gamle, flyttes de til en ungdomsflok sammen med de andre unge dyr. Her går de, til de er omkring 24 måneder gamle.
Fra cirka 24 måneder slagter vi dem løbende, så de typisk får lov at blive mellem 24 og 34 måneder. Der er ikke noget behov for, at de skal vokse så hurtigt som muligt. De får den tid, det tager.
Når tiden kommer til slagtning, aflives dyrene med skud direkte på marken af en professionel skytte og under opsyn af en embedsdyrlæge. Dyret går sammen med sin flok som på enhver anden dag og når ikke at opdage, at noget skal ske. Vi oplever samtidig, at de øvrige dyr i flokken stort set ikke reagerer.
Herefter køres dyret til slagteren.
Der skal være god plads, god tid og så lidt stress som muligt gennem hele dyrets liv.
