Om Fuglhøjgaard
Fuglhøjgaard er en familiegård ved Egtved, hvor dyr, jord og mad hænger tæt sammen. Her går dyrene på friland året rundt, og gårdens produktion bygger på ro, nærvær, gamle racer og respekt for hele dyret.
Har du en konto? Log ind for at betale hurtigere.
Om Fuglhøjgaard
Fuglhøjgaard er en familiegård ved Egtved, hvor dyr, jord og mad hænger tæt sammen. Her går dyrene på friland året rundt, og gårdens produktion bygger på ro, nærvær, gamle racer og respekt for hele dyret.
På Fuglhøjgaard forsøger vi at lave landbrug tættere på dyrene, jorden og maden.
Vi producerer svinekød, oksekød og gedekød af høj kvalitet fra dyr, der har levet et godt liv på friland med frisk luft, god plads og mulighed for at være dyr.
Her handler produktionen ikke om hurtigst mulig vækst, men om ro, daglig omsorg og respekt for det enkelte dyr. Dyrene følger årstiderne, og vi følger dem tæt gennem hele livet.
Vi arbejder med en høj udnyttelse af hele dyret. Det betyder, at vores sortiment følger de dyr, vi har på gården, og at vi bruger både de klassiske udskæringer, pølser, pålæg, ben, indmad og kød til gryden.
Dyrevelfærd – vores dyr lever et godt liv på friland
På Fuglhøjgaard går grise, kvæg og geder ude året rundt med god plads, frisk luft, læ, foder og vand.
Dyrene skal kunne bevæge sig, søge ro og udfolde deres naturlige adfærd.
Ansvar – vi følger dyrene hele vejen
Vi kender dyrene og passer dem tæt gennem hele livet.
Grisene kører vi selv til slagtning, og kvæget aflives hjemme på marken, så den sidste del foregår så roligt og ansvarligt som muligt.
Økologi - vi er under omlægning
Vi er under omlægning til økologi og driver jorden uden sprøjtemidler og kunstgødning.
Markerne bruges til græsning og grovfoder, så dyrenes liv og jordens drift hænger sammen.